Krav til undervisningen

Krav til antal lektioner:

  • Minimum 4 praktiske lektioner á 45 minutter på manøvrebane
  • Minimum 13 praktiske lektioner a 45 minutter på vej
  • Minimum 5 praktiske lektioner á 45 minutter på køreteknisk anlæg, hvor du bl.a. skal trænes i at køre med sidevogn. (Det betyder, at kørekortet kommer til at gælde til både solo- og sidevogn)
  • Minimum 29 teoretiske lektioner á 45 minutter

Loven foreskriver et minimumskrav til, hvor mange teoretiske og praktiske lektioners undervisning man skal modtage, inden man kan indstilles til en prøve. Disse minimumskrav er ikke et udtryk for, at alle elever efter denne mængde undervisning vil kunne klare en teori- eller køreprøve. Det er den enkelte elevs individuelle behov, der er afgørende for hvor meget undervisning, der er nødvendig.

Udstyr

Lovgivningen kræver, at du skal benytte godkendt sikkerhedsudstyr (styrthjelm, sikkerhedsdragt, handsker og støvler). Du kan låne godkendt udstyr af skolen, men du skal være opmærksom på, at du, af hygiejniske grunde, skal købe en hjelmhue, hvis du ønsker at benytte skolens hjelme. Skolen forhandler derudover handsker og støvler.

Krav til sammenhæng

Der skal være sammenhæng mellem teoretisk og praktisk undervisning, således at du teoretisk forberedes på det, der skal trænes i praksis.

Krav til undervisningsdage

Undervisningen skal strække sig over minimum 14 undervisningsdage, og må maksimalt indeholde 4 teoretiske lektioner og / eller 2 praktiske lektioner pr. undervisningsdag, dog 3 praktiske lektioner i forbindelse med mørkekørsel og kørsel på motorvej og 4 praktiske lektioner i forbindelse med kørsel på manøvrebane og køreteknisk anlæg.

Pauser

Pauser i undervisningen på mere end 3 måneder kan få den konsekvens, at du efter nærmere fastsatte regler skal starte forfra. Du er velkommen til at kontakte skolen, hvis du vil høre nærmere om reglerne for pauser i undervisningen.

Lektionsplan

Der laves en lektionsplan, der i detaljer beskriver det pensum lovgivningen kræver. Skolen skal opbevare lektionsplanen, som dog skal medbringes til prøverne. Elev og lærer skal med deres underskrift bekræfte efter hver lektion, at der er givet og modtaget undervisning i den korrekte rækkefølge og med det indhold der kræves.

Anmeldelser fra elever

Følg os på Facebook

​Juuls Køreskole

Tlf.: 27 22 10 22
E-mail: info@juulskøreskole.dk

Juuls Køreskole ApS

Rådmandshaven 4

4000 Roskilde